Om mig

En rejse i menneskers indre verden

Jeg er uddannet læge fra Københavns Universitet (2016) og har 13 års international erfaring – heraf 9 år som læge og projektleder på udviklings- og sundhedsprojekter i Danmark, Nordnorge, Grønland, Guinea, Mali, Senegal, Bangladesh og Argentina.

Mit engagement har blandt andet ført mig til verdens største flygtningelejr i Bangladesh i samarbejde med IOM, og jeg har været udsendt som læge for Læger uden Grænser. Jeg har desuden været frivillig læge i Røde Kors’ klinik for flygtninge i Danmark – fordi jeg tror på, at alle har ret til lægehjælp.

I mødet med mennesker fra vidt forskellige kulturer opdagede jeg noget, der satte dybe spor i mig: smerten og længslen under symptomerne – og de mange måder at skabe heling på, som vi sjældent taler om i Vesten.

Hvor jeg er i dag

Jeg er ved at færdiggøre min certificering som hypnoterapeut og NLP-practitioner (Hypnoseskolen, august 2025) og er Yoga Alliance-certificeret hatha-yogalærer (200 timer, Omshanti Yoga, Spanien).

Læge og hypnoterapeut Lea Reventlow yder professionel hypnoseterapi online eller i sin klinik i Holte.
Udfold dit indre potentiale
Pendulet kan være en indgang til trance

Hvordan jeg arbejder

Mange af vores udfordringer i voksenlivet har rødder i oplevelser, der er lagret før vi fik sprog – i kroppen, i følelserne, i sanserne.
Derfor tror jeg ikke på, at vi kan “tænke os”- og heller ikke tale os - ud af alt. Vi må lytte til det, der ligger bag.

I min praksis arbejder jeg med hypnoseterapi – en nænsom og effektiv metode til at skabe kontakt mellem dit bevidste sind og din underbevidsthed.
Jeg skaber et trygt rum, hvor du får mulighed for at møde det, der ligger bag dine reaktioner, længsler og mønstre.

Under hypnose dæmpes den indre kritiker, og du får adgang til din egen viden, dine følelser og dit potentiale – alt det, du måske allerede fornemmer, men har svært ved at nå frem til med viljestyrke alene.

Jeg tror på, at underbevidstheden kun viser dig dét, du er klar til at møde. Processen sker i dit tempo – og på dine præmisser.

Fra fødestue til fordybelse

Gennem mit arbejde som læge både på fødegang og på gynækologisk afdeling, samt i almen praksis - og ikke mindst fra erfaring på egen krop - er jeg kommet helt tæt på den store omvæltning, det er at blive mor. Jeg har set, hvordan kroppen og nervesystemet reagerer, når vi føler os trygge – og hvordan stress og frygt påvirker alt fra smerteoplevelse til følelsen af at lykkes som forælder.

Det har lagt kimen til min særlige interesse for kvindeliv, moderskab, eksistentielle kriser og de følelser, vi ikke altid sætter ord på.

Den gravide krop er fantastisk!
The beauty and fragility of lotus

Et par ord om det spirituelle

For mig er dette også en rejse i bevidsthed. Jeg tror, at der i os alle findes en indre visdom – og at vi kan få adgang til nye perspektiver og dyb mening, når vi tør være nærværende med det, der er.

Måske vil du opleve forandring som en konkret lettelse.
Måske som en opvågnen.
Måske som ro.

Uanset hvad – så foregår det på dine præmisser.

Forvandl dig til den hvide svane

Er du nysgerrig?

Kunne du tænke dig at arbejde med dig selv gennem hypnose?

Min klinik er åben for både dig, der står midt i noget svært – og for dig, der længes efter transformation, fordybelse og at udfolde dit indre potentiale.

Uanset om du er ny i det terapeutiske eller har arbejdet med dig selv i mange år, er du hjerteligt velkommen.

📩 Skriv gerne til mig – jeg svarer med nærvær og ærlighed.